Introduktion

Stalkingudøvere

Med den rette viden og kendskab kan du som fagperson være med til at identificere, når der er tale om stalkingadfærd og forsøge at motivere eventuelle udøvere til at opsøge hjælp. Dette kan være med til at forebygge en eskalering af eller helt stoppe stalkingen. Her på siden finder du anbefalinger til, hvordan du kan gribe det an, hvis du i dit arbejde møder et menneske med stalkingadfærd.

Alternativ tekst

Håndtering

Anbefalinger til mødet med udøver

Anerkendelse og konsekvenser

Anerkend udøverens følelser og hjælp med at identificere personlige konsekvenser af stalkingen: Fx ’Hvordan kan du få det bedre, og hvilke negative konsekvenser oplever du’?

Fokus på bagvedliggende årsager

Som fagperson kan du hjælpe ved at understøtte, at der bliver taget hånd om bagvedliggende sårbarheder som depression og økonomiske problemer.

Inddrag andre fagpersoner

Du kan med fordel inddrage andre relevante fagpersoner, da der ofte skal forskellige indsatser til for at stoppe stalking. Det kan fx være at kontakte Dansk Stalking Center og politiet for vejledning.

Video

Gode råd til dialog med udøvere

Med den rette hjælp kan mange stalkingudøvere blive hjulpet til at indse alvoren og konsekvenserne af deres adfærd og helt stoppe stalkingen, og som fagperson kan du spille en vigtig rolle i at motivere til at opsøge hjælp.

I denne video får du gode råd til mødet med en stalkingudøver.

Anbefalinger

Ressourcer og behandling

Udøverne selv er selvfølgelig afgørende for at stoppe stalkingen. For nogle lykkes det uden større indgriben fra omverdenen. I disse tilfælde er der ofte tale om udøvere, som formår at regulere deres adfærd, fordi de forstår konsekvenserne. Men i langt de fleste stalkingsager sker denne regulering ikke af sig selv. Som fagperson er der ressourcer at trække på og hjælp at hente i forhold til at gribe ind.